Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Syltede ramsløgsblomster

Dette er min absolut yndlings opskrift, og det er nu at blomsterne skal plukkes, før de springer ud. Husk at du på samme måde kan sylte frø + stilke når de kommer.

Blomsterknopperne skylles grundigt og hældes over med salt. Lad det trække 10-12 timer og skyl dem fri for salt.

Lage:
1,5 dl æblecidereddike (eller hvidvinseddike)
0,75 dl vand
3 spsk rå uraffineret rørsukker
1/4 tsk salt
2 laurbærblade
10-15 peberkorn
10-15 sennepskorn
Et par stænger frisk timian
2 små tørrede chili

Skold et glas og læg knopperne i. Lagen koges og køles af, og hældes derefter over knopperne. Lad dem trække i min. 1 uge, og så er de spiseklar.

Medlems tilbud

Få tilsendt 162 siders læsning for kun 120 kr!
Medlemsbladet ”Urtfordringen” fylder allerede 162 sider i alt, og omhandler nedenstående emner. Oveni prisen får du et medlemsskab, og tilsendt bladet hver måned frem til 15. August.

  • E-bogen om tang – 28 sider
  • Månedens urt – Strand kvan
  • Vild mad – Hyben og gederams
  • Svampe sæson – kantareller og karl johan
  • Giftfri oplysning
  • Hormon frigørelse
  • Præ- og probiotika
  • Veganske opskrifter
  • Månedens urt – rosenrod
  • Vild mad – gran
  • Svampe sæson – Stor trompet svamp og markchampignon
  • Lær at høste egne frø
  • Hundekiks med urter
  • Muslibar med urter (til heste)
  • Månedens urt – gåsepotentil
  • Vild mad – havtorn og alm. syre
  • Æblecidereddike!
  • Haveundere
  • Månedens urt – mesterrod
  • Biodiversitet?
  • Byg et insekthotel
  • Haveundere
  • Vild mad – brændenælde
  • Spiselige vintersvampe
  • Hvad er en svamp?
  • Svampetryk
  • Guide til selvhealing
  • Meditation – hvordan gør man?
  • Viden om basisolier
  • Aromaterapi – fuldkommen guide

Permakultur – tang som gødning

Tang kan give jorden nogle af de stoffer tilbage som mennesket har udvasket den for, bl.a. jod og selen samt andre næringsstoffer. Planter der er gødet med tang er mere modstandsdygtige overfor sygdomme og angreb, og de bliver mere hårdfør. Tangen kan blandes med heste møg og andet organisk materiale, og komposteres til senere brug. Det giver et super nærende resultat. Tang indeholder meget salt, og dette kan slå følsomme planter ihjel. Men planter som asparges, kål, selleri og lign, er planter der oprindeligt vokser på stranden, og derfor kan de sagtens tåle saltet. Hvis man vil anvende tangen i sin kompost, i drivhuset eller rundt om frugttræer, skal man afsalte det først. Det kan man gøre ved at brede det ud på græsplænen ligesom jeg, og lade regnen skylle det værste salt væk. Et kraftigt regnskyl kan gøre underværker. Til de planter der tåler saltet (og ofte gror bedre af den grund), kan du ligge en dyne af tang på 10-15 cm ovenpå jorden. Så vil det afgive næringsstoffer hver gang det regner, og når mikrolivet nedbryder det. Du kan supplere med frisk tang hvert år, og anvende kompost, på den måde skal du ikke bruge penge på gødning. Den tykke tang dyne hindrer også det meste ukrudt i at dukke op, og det fungerer perfekt som jordforbedring. Du kan også lave din egen flydende tang gødning og vande med det. Hertil kan brændenælder og heste møg også bruges. Bland en stor balje med  planter, møg og va
nd, og lad det trække i 2-3 uger. Rør gerne i det hver dag. Det lugter ikke særlig godt når det er færdigt, men det virker. Fortynd det 1:10 når du vander med det – planter kan godt få for meget gødning. I løbet af vinteren er der skyllet en hel del tang op på kysten, som stadig sidder fast på sten og er forholdsvis friske, dem kan du høste. I morges fik jeg min tilladelse af syddjurs kommune til at høste tang fra deres del af Følle strand, så jeg fyldte 4 spande.
Få fingrene i min tang e-bog her under menuen ”Bøger”.